1. Aktiviteter
  2. Floorball for kræftramte om dagen

Floorball for kræftramte mænd om dagen

- i et trygt og støttende fællesskab

Floorball 5

Floorball - spil for sjov, spil for fællesskabet

Floorball for kræftramte er udviklet med fokus på skånsom bevægelse og overskuelige rammer. Spillet foregår i et roligt til moderat tempo, så alle kan være med - uanset hvor man er i sit kræftforløb. Øvelserne kombinerer let pulsarbejde, simple bevægelser og masser af grin.

Vi gennemgår de simple regler i starten af sæsonen og træner løbende de forskellige elementer i spillet. 

Hvad kan du forvente?

Forbedret kondition og udholdenhed gennem bevægelse, der ikke presser kroppen unødigt.

Styrke og stabilitet, som hjælper i hverdagsbevægelser.

Bedre koordination og reaktionsevne, der stimulerer både krop og hjerne.

Øget mobilitet, som kan være udfordret efter behandling.

Et trygt og støttende fællesskab
En af de største gevinster er fællesskabet. Deltagerne møder andre, der forstår deres situation, og det skaber et rum med støtte, humor og motivation. Mange oplever, at det sociale element giver lige så meget som selve træningen.

Er du kvinde med kræft og ønsker at spille floorball, kan vi henvise til vores motionsfloorball, som både er for mænd og kvinder. Læs mere her https://www.firmaidraet.dk/umbraco/preview/?id=4933

Fakta

  • Hvor

    UV-hallen

    Frederikshøjvej 3

    4200  Slagelse

  • Hvornår

    Mandage kl. 13-14.30

    Torsdage kl. 10-12

    Sæsonen starter 24.08.26 og slutter 24.06.27

  • Pris

    Kontingent 250 kr.* og aktivitetsgebyr 100 kr. for en hel sæson.

    *Kontingent betales kun en gang pr. sæson, så hvis du har lyst til at spille en ekstra time eller gå til en anden aktivitet i Firmaidræt Slagelse, så betaler du efterfølgende kun aktivitetsgebyr.

Godt at vide

Hvad skal jeg medbringe til floorball?

Vi har det udstyr, der skal bruges til at spille floorball. Du skal blot møde op i træningstøj og indendørssko.

Er der mulighed for omklædning og bad?

I hallen er der omklædningsrum inkl. badefaciliteter.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker du at prøve at spille floorball, så kontakt Jørgen.