Program for forårsturneringen 2019

Turneringen afvikles fra den 20. februar til den 20. marts 2019

Der spilles onsdage fra kl. 19 – 21

Der er til forårsturneringen 2019 modtaget tilmeldinger fra 16 hold, og disse er opdelt på følgende måde:

Række A 8 hold Række B 8 hold

Turneringsprogrammet er lagt for hele forårssæsonen 2019 med hensyntagen til holdenes specielle ønsker om spilletider.

Afbud/flytning af kampe, vil kun blive imødekommet, såfremt turneringslederen har modtaget afbuddet senest 7 før spilledagen, gerne på e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ved flytning af kamp vil der blive opkrævet et gebyr på kr. 140,00 pr. kamp, som skal betales inden den udsatte kamp spilles.

Præmieuddeling vil foregå onsdag den 20. Marts ca. kl. 21.00 i.h.t. præmieregulativet i Firmaidræt Slagelse´s turnerings og spilleregler af 7. juni 2012.

8 hold = 1. og 2. præmie

Et godt råd til nye spillere: Kom i god tid, meld jeres ankomst til bowlingafdelingen, og vi vil sætte jer ind i hvordan spilledagene afvikles.

Det er kontaktpersonens opgave at videregive program/turneringsplan til sine hold/spillere.

Vi ses til 5 forhåbentlige sjove og spændende onsdage, i Super Bowl Slagelse.

Turneringsregler:

Holdsammensætning:

Turneringen afvikles for 2-mandshold Herrer og Damer spiller sammen

Reserver:

Der må i hele turneringen benyttes max. To reserver, der skal have det samme styrke/snit som den han/hun afløser

Der skal dog altid være én registreret/fast hold spiller.

En reserve kan ikke være reserve på mere end et hold gennem hele turneringen.

De tilmeldte spillere på et hold må ikke i samme turnering deltage som spillere/reserve på et andet hold.

Alle spillere og reserver skal være medlem af FIRMAIDRÆT Slagelse.

Der spilles i hver holdkamp på to baner, og der skal skiftes bane og modspiller efter hver serie.

I hver holdkamp spiller hver spiller tre serier.

Der gives to matchpoint for hver vunden serie, og et matchpoint for uafgjort serie, samt 2 matchpoint for flest væltede kegler.

Slagsedler udleveres hos Bowlingudvalget før hver kamp.

Efter hver match afleveres slagsedlerne til Bowlingudvalget. Såfremt der bruges reserver på spilledagen skal disse navne ændres på spilleslagsedlen.

Brug af egne kugler er tilladt - men på eget ansvar. Der skal anvendes godkendte bowlingsko, som evt. kan lejes i Super Bowl.

Mødetid:

Mindst 1 af spillerne på et hold skal være registreret ved turneringsledelsen, senest 15 min. før kamptidspunkt.

Spillere, der kommer for sent, kan indtræde i kampen i den næste serie, der spilles

Bøder:

Ved udeblivelse af hele holdet, uden afbud, fra en turneringskamp/dag, idømmes holdet en bøde på kr. 200,-.

Der kan ikke spilles igen før bøden er betalt.

Alle henvendelser vedr. ovenstående kan rettes til bowlingudvalget, som vil være til stede på samtlige kampdage.

Jesper Hansen

Michael Brandt

Flemming Brandt

FIRMAIDRÆT SLAGELSE · CVR: 12581114 · Skjoldsvej 8 · 4200 Slagelse · 23430915 · kontakt@firmaidraetslagelse.dk Combinemedia